Frø-tid

Nu kommer årstiden, hvor frøkatalogerne ligger opdateret og klar på alverdens hjemmesider. Nyhedsmails med lokkende billeder af sommer, sol og skønne blomster vælter ind i min mailboks. I vinterens løb har jeg opdateret på min ønskeliste over blomster og planter. Jeg har en note til formålet på min telefon og hver gang jeg læser en artikel eller bliver inspireret af en havebog, så skynder jeg mig at tilføje blomsten eller planten til min note. Ellers er det jo lykkelig glemt, når jeg står med indkøbskurven i hånden.

Lige nu står jeg med indkøbskurven og kigger ind hos Isabella og tager en rundtur på Frøtorvet. Isabella kan beskrive sin blomster, så jeg falder i svime og straks må købe stort ind. Men jeg har fundet ud af, at hvis jeg tager et enkelt lille klik og hopper ind på Frøtorvet, så kan jeg få de samme frø der – bare billigere. Og her er der ikke udsolgt efter fem dage. Okay, frøposerne er ikke pakket ind i lyserødt silkepapir og samlet i små bundter med dekorativ hørgarn, når de dumper ind af brevsprækken. Men skidt pyt, frøene skal under alle omstændigheder i jorden og posen ender i skraldespanden. Så jeg vælger at spare lidt på pengene og lader oplevelsen af luksuriøs haveglæde og fordums skærehaver vente til blomsterne står i flor.


NemID

Den nye digitale signatur er rullet ud over det danske folk i 2010. Og ihhhh, hvor er den digital. Javist, den giver adgang til en lang rækker løsninger på nettet. Og den slags er jeg stor fortaler for. Men jeg ved ikke, hvor begejstret jeg er for at skulle rende rundt med et papkort med en masse numre. Kortet er designet, så det passer i størrelsen til at have i tegnebogen. Og tegnebogen opbevarer jeg i mit håndtaske. Håndtasken bor i køkkenet, når den er hjemme. På kontoret står den på en stol.

Nu er sagen bare den, at jeg kan finde på at ordne personlige ting og sager via internettet alle andre steder, end i nærhenden af min håndtaske og mit NemID-kort. Jeg har installeret mig med en bærbar computer, for at den kan være med mig alle steder. Den er med i lænestolen, ved spisebordet, i forteltet, i sengen, i bilen, på terassen, på kontoret, på hotellet. Der er stor sandsynlighed for, at min mobiltelefon er med i følget. Jeg har derfor forbrudt mig mod alle sikkerhedsmæssige foranstaltninger og taget et billede at mit NemID med mobilos og har dermed billedet – og mit NemID – lige inden for rækkevidde.

Sikkerhed? Ja, jeg synes bestemt, at mit NemID er bedre beskyttet som et billede på min mobil, end det er i min tegnebog. Dels er min mobiltelefon sjældent uden for en arms rækkevidde, dels er den forsynet med en pinkode som skal tastes, for overhovedet at kunne komme ind på mobilen. Min taske og min tegnebog er til gengæld uden opsyn i timevis fx. om natten. Og hvis nogen skulle hugge min tegnebog, så er mit personnummer også frit tilgængeligt og dermed er hele to ude af de tre adgangskoder til mit NemID afsløret.


Køkkenskrivere

ved køkkenbordetDet er så moderne at sidde højt til vejrs på en barstol. Vi var så heldige, at vi hver især fik en god stol i julegave af Bedstemor og Bedstefar. Det betød, at vi måtte lave en udflugt til IKEA mellem jul og nytår for at få os et nyt køkkenbord, så vi kunne sidde højt til vejrs og trone.

Det er ikke fordi det nye køkkenbord bliver brugt særlig meget til at spise ved. Det er kun morgenmaden der indtages her. Men det er et smadder godt sted at sidde med computeren. Så nu mødes den lille familie over kanten af hver sin skærm. Coco ligger på en pude i vindueskarmen og er vældig godt tilfreds med at have os bænket omkring sig.


Venter på vintergækker

Nu da sneen er smeltet bort bliver jeg utålmodig. Jeg går hver dag en tur i haven og spejder mod jorden. Mon ikke snart de første vintergækker dukker op? Hvis der bare kommer et par dage med solskin, så kan det ikke vare længe….

Men så må jeg nyde de glæder haven giver ved vintertide. For eksempel pæretræets nøgne grene og den flotte, runde fuldmåne i mørkningen. Og hvis jeg skulle få lyst til at lave havesysler, så er der såmænd nok at give sig til. Pæretræet trænger til en større beskæring. I baghaven står der metervis af pil som skal høstes her i de kolde måneder. Indkørslen trænger til en tur med den grove rive, efter alt det is og sne som har dækket rallet. Pilehegnet rundt om terassen kan repareres på et hvilket som helst tidspunkt på året. Bare der er pil at flette med.


Køleskab med service

I et Gram køleskab kan man have det hele i lågen…. Jeps, der kan være uanede mængder flasker, tuber, glas og kartoner i lågen på et Gram køleskab. Jeg har haft et par modeller i tidens løb. Men i dag er der kommet en model fra Bosch i huset. Det gode, gamle køleskab led efterhånden under de mange kilo bagage i lågen. Det kunne slet ikke slutte tæt mere, så lyset var stort set tændt i det stakkels køleskab døgnet rundt. Og den slags går jo ikke – det er det rene energispild og roulette med elmåleren.

Med internettet er det ingen sag at søge oplysninger om priser og modeller. Med en lille liste over de udvalgte produkter tog Kurt og jeg en tur i Elgiganten for at føle lidt på varerne, før vi tog den endelige beslutning. Ork, her var både den ene og den anden model på udsalg. Masser af penge at spare i forhold til leverandørernes listepriser. Og med priser fra Whiteaway i hånden, så blev det hele lige pludselig endnu billigere…. I løbet af syv minutter var den ønskede model faldet fra kr. 6999,- til kr. 4959,-. Så var der lige det med fragten. Hos Elgiganten kan man for 200 kr. få en kantstenslevering på en given dag i tidsrummet 8.00 til 17.00. Og man SKAL være hjemme og kvittere for modtagelsen. Hvis man vil have et mere detaljeret leveringstidspunkt, koster det 500 kr. Men så bliver varen også båret ind i huset og man får en opringning en time før levering, så man kan nå at komme hjem fra arbejde og låse døren op. Nu er en kantstenslevering jo gratis fra Whiteaway, så vi fik talt os frem til en levering med fuld service for 300 kr. hos Elgiganten.

Jeg har hele dagen gået rundt med mobilen klistret fast i lommen, så jeg fluks kunne tage hjem og byde vores nye køleskab velkommen. Kurt havde brugt sin søndag eftermiddag på at fjerne soklen under det gamle køleskab, gøre rent og flytte det gamle køleskab ud, så alt var klappet og klart til den nye. Det er da 300 kr. værd at få leveret helt ind i køkkenet – for ikke at nævne en opringning, så jeg ikke behøvede spilde en hel arbejdsdag på at sidde derhjemme og vente…… Men der var bare ingen der ringede! Ikke før Kurt sidst på eftermiddagen kunne meddele mig, at han og Oline var hjemme og nu var der ankommet et køleskab. Så meget service for 300 kr. GODT jeg ikke havde betalt de oprindelige 500 kr. Nu har jeg faktisk tænkt mig at kontakte Elgiganten i morgen og spørge, hvad jeg SÅ har fået for mine 300 kr. Næ, jeg tror faktisk, at jeg vil forsøge at få de penge retur.

Ps. Der kan kun være det halve i lågen på en Bosch i forhold til den gamle Gram…. måske holder hængslerne så lidt længere?


Vand og vandhunde

Mens Danmark er ved at skylle væk i smeltevand, har Oline og jeg bestemt os for at tage en tur i Hammel Svømmehal. Oline har altid været en lille vandhund. Hun var ikke mange uger gammel, før end hun fik sin første dukkert i varmtvandsbassinet i Hammel. I dag havde vi også Bedstemor med. Det var rigtig dejligt at svømme! Bedstemor og jeg tog en masse baner frem og tilbage. Det kneb lidt mere med at få Oline til at dyrke lidt koncentreret svømning. Hun var så heldig, at Line og hendes far var i svømmehallen da vi kom, så tøserne fik lidt vandpjaskeri sammen.

Siden den 23. december har Oline humplet rundt på sin forstuvede fod. Den er selvfølgelig langt bedre nu, men det generer hende stadig, så hun ikke kan løbe og hoppe og springe. Så en tur i vandet var jo en rigtig god måde at få rørt sig. Vi sluttede med en tur ind i varmtvandsbassinet og slappede af i det varme vand.


Sund mad kræver tid

Vores nytårsfortsæt er sund mad! OK, måske i den lidt skrappere udgave. Ikke bare sund – men sund, fedtfattig, no sugar, fedtfattig, grov. Ja, for at sige det lige ud: Slankende!

Både Oline og jeg har rigeligt til både gård og gade og det vil vi meget gerne lave om på. Men for pokker da, hvor det kræver tid og energi at leve sundt og slankende. Det er jo i høj grad de usunde madvarer der også er de hurtige. Det er så nemt at snuppe en kiks, en knækbrød, noget slik eller chips. Og den nemme aftensmad har altid været en gryde pasta – i luksusudgaven med tomatsovs og revet ost. Hvid pasta vel at mærke.
Men det prøver vi alt sammen at lave om på. Men der skal bruges tid, når der til hvert måltid skal laves godt med grøntsager. Jeg ved af erfaring, at vi hurtigt bliver træt at grøntsagsstave, hvis det er den måde det bliver serveret på hver dag. Det skal varieres i det uendelige. Hvilket det jo også kan, man der skal bare TID til! Det samme gælder de sunde mellemmåltider. Det er nemt at snuppe et æble, men ærlig talt ikke særlig inspirerende. Så nu vil jeg give mig i kast med en sund frugtsalat, som skal gøre det ud for dagens fredagssnoller….


Venner er den familie du selv vælger

Vores familie er ganske lille. Så hos os er der ikke meget familiekomsammen i forbindelse med jul og andre højtider. Men alligevel har vi nu været sammen med en masse dejlige mennesker i hele december og omkring jul og nytår. Selvfølgelig har vi fejret jul med vores nærmeste familie, men der ud over har vi hygget og fejret julen og nytår med vores venner.

Jeg kan ikke huske, hvor jeg engang stødte på sætningen “venner er den famile du selv vælger”. Men jeg hæftede mig ved den og tænker tit på det, især omkring de tider, hvor man normalt ser en masse familie. Selv om man har en stor familie, er det jo ikke sikkert at man ses. Mange familier er uvenner på kryds og tværs. Det gælder sådan set også for vores egne familier. Både Kurts familie og min. Men heldigvis gælder det ikke mellem de få søskende vi er eller mine forældre.

Heldigvis har vi venner, som helt naturligt stiller op til de begivenheder, hvor det ellers ville være familien der fyldte omkring bordet. Til Olines barnedåb var der lige så mange venner som familemedlemmer omkring bordet. Det er også vennerne vi mødes med til julefrokoster og nytår. Til camping og til grill. Til fødselsdage og andre mærkedage. Flere af dem har vi kendt hele vores voksenliv.

Hurra for de gode venner, som til sidst bliver ens nærmeste og som “høre tid” præcis som familemedlemmer gør det.