En ugle på armen

I weekenden var vi på “Ferie for alle” i Herning. Kæmpe messe med masser af ferietilbud fra ind- og udland. Mest camping. Det var selvfølgelig derfor vi var der. Der var masser af campingvogne, telte og andet udstyr. Men også en masse inspiration fra campingpladser og turistområder i Danmark. Oline gravede efter fossiler i en stor sandkasse. Der var smagsprøver fra lokale bryghuse. Kunsthåndværkere viste deres kunnen. Vi kom hjem med to store bæreposer med brochurer, som vi skal granske nærmere.

Samsø havde bla taget en ugle med til Herning. En ugle, som jeg bare MÅTTE have på armen. Jeg er vild med ugler! Det er noget så sørgeligt, at Danmark er ved at være et land, hvor uglerne er i stærk tilbagegang. Jævnligt undersøger jeg muligheden for at sætte en uglekasse op, men jeg har ikke de optimale forhold for at få lokket en ugle i kassen. Men nu overvejer jeg da lige en gang til. Nu har jeg set dybt, dybt ind i et par ravgule ugleøjne og er igen totalt facineret af det skønne rovdyr. Og nej, den var ikke spor tung. Ugler har hule knogler – det er derfor de kan flyve totalt lydløst gennem luften. Og ellers er det mest fjer.

Pia med ugle


Sus i skørterne

Har sagt god nat til en træt Oline. Der har været skolefest i aften og Oline og hendes kammerater har haft en lang og travl dag. Festens tema var “Verden rundt” og på scenen var der dans og optræden fra hele verden. Hele eftermiddagen har de øvet sig og her til aften kunne 2.a vise en forrygende samba.

Oline danser samba


Hårfarve

Sådan en krusedullet manke som min, den ser altid tør og halvvissen ud. Fordi meget krøllet hår ER tørt og vissen. En frisør forklarede mig engang, at et krøllet hårstrå er kantet, modsat glat hår, som er rundt. Derfor er krøller så genstridige. Om sommeren bliver mit hår lynhurtigt lyst i spidserne og dermed ser det endnu mere træls ud. Derfor har jeg stort set hele mit liv givet mit hår en omgang farve. Da jeg var teenager blev det farvet helt blåsort. Senere blev det “bare” sort. Men efterhånden synes jeg, at jeg er blevet for gammel til det helt sorte hår, så nu er det bare meget mørkebrunt. Jeg har aldrig skullet farve det ret tit, for fra naturens hånd ER mit hår meget, meget mørkt – i alt fald når det gror ud. Det har altid været de tørre, lyse spidser der har trængt mest, så man har skullet se rigtig godt efter, for at se udgroninger.

Men ak og ve!!!! Nu skal jeg da love for, at bøtten er vendt. Nu er det nødvendigt at få gang i en omgang farve, for alle de nye hår der kommer frem i bunden, de er totalt HVIDE!!!! Jeg er bestemt ikke klar til at blive gråhåret. Ikke på vilkår! Men jeg frygter den slags hår, hvor der er tre centimeter gråt hår i bunden.

Jeg synes ikke, jeg havde alderskrise da jeg fyldte 40. Men jeg må indrømme, at det da kun går tilbage efter jeg har rundt. Der er også en del linjer i mit ansigt, der er blevet en kende tydelige her i det blege vinterlys. Rynker!!!! Måske er der en 41-års-krise på vej…..


Hjemmebagt knækbrød

Jeg bager selv knækbrød. Eller hvad man nu skal kalde dem. For der er ikke meget lighed med de knækbrød der kommer fra Wasas firkantede pakker. Så ligner mine hjemmebagte knækbrød måske mere en mellemting mellem småkager og noget der er beregnet til fuglefoder….
Jeg trænger frygtelig tit til at “putte noget i munden” og gerne noget som der er lidt bid i og som mætter lidt. Her er de små, knasende brød perfekte. Jeg har tre-fire stykker med på arbejde, som jeg så kan knase, når jeg trænger til at spise lidt i løbet af eftermiddagen.

Opskrift på hjemmebagt knækbrød

1 dl. havregryn
1 dl. sesamfrø
1 dl. hørfrø
1 dl. solsikkekerner
3,5 dl. mel
2 dl. vand
1 dl. olie
1 tsk. bagepulver
2,5 tsk. salt

Alle ingredienser røres sammen. Portionen deles op i to dele og smøres ud i et tyndt lag på bagepapir på bagepladen. Dyp tit dejskraberen i vand, mens du glatter dejen ud. Dejen deles op i de ønskede firkanter inden de bages. Bages ved 200 grader i ca. 20 min.

Tips: jeg eksperimenterer med forskellige typer groft mel i stedet for ren hvid mel. Men der skal en smule almindelig hvedemel til, for at klistre de mange frø og kerner sammen. Jeg har også prøvet at skifte lidt ud i frøblandingen. Fx. tilføje hakkede mandler. Det giver en lille smule variation i smagen.

hjemmelavet knækbrød


Høsttid

Når jorden er hård af frost og der ikke er et blad på træerne, så er det høsttid hos mig. Det er nemlig her om vinteren, at pilen skal høstes. Præcis hvornår jeg får min pil skåret ned, det afhænger af vejret. Nogle gange har jeg høstet pilen allerede i juleferien. I år blev det så midt i februar. Det er ikke til at gå frem og tilbage mellem pilen, hvis jorden er helt blød og våd, så jeg vælger helst et tidspunkt med frostvejr. Og hvis det tilmed kan være en dejlig klar dag med solskin, så er det helt perfekt!

Jeg har ikke særlig meget pil som egner sig til pænt pileflet. Min pil danner alt for mange sideskud. Men jeg bruger rigtig meget pil i min have. Til hegn, til skulpturer, til stativer til bønner, ærteblomster og andre planter. Til afskærmning og afstivning. I år har jeg dog foræret en stor bunke væk. En nabofamile har bygget nyt hus og på deres spændende haveplan er der tegnet to levende pilehegn. Og da jeg ikke har planer om at skulle lave levende hegn i min have i år, så fik de hele bunken af black maule. Den er rigtig god at bruge til belgisk hegn.

For tre år siden flettede jeg selv et levende hegn med black maule-pil. Om sommeren står det som en smal, grøn hæk mellem indkørsel og terassen mod vest. Om vinteren er de store, flettede felter rigtig flotte med sne på.

belgisk hegn


Sikke en søndagsenergi

På denne tid af året er mine batterier flade. Men i dag var der da usædvanligt overskud på kontoen for energi! Årsagen er helt sikker: Sne, sol og blå himmel. Selv om vi sov længe, fik jeg noget fra hånden fra starten af dagen. Jeg lavede to plader hjemmebagt knækbrød og en broccolisalat til aftensmaden. Den klare vintersol har tydeligt afsløret, at vinduerne trængte til en vask, så køkkenvinduerne fik lige en tur.


Teatermaler

Midt mellem tapesering og indretning af Olines værelse, skal der også være tid til at male kulisser til den årlige dilettantforestilling i Værum forsamlingshus. En opgave som varierer meget i omfang fra år til år. Det komme helt an på, om scenen er henlagt til en dagligstue eller om det er udendørs kulisser. I år er det selvfølgelig den helt store, udendørs kullise. Så jeg har været i sving og kreeret alt mellem himmel og jord på den lille scene. I år har Oline også været med til at hjælpe. Hun kunne nemt inddrages i grundmalingen af græsgrønt landskab og grå sokkel til en bygning.


Havesysler i februar

Der er næsten altid noget at gøre i haven – også midt om vinteren. 10 cm, sne, et par frostgrader og høj sol. Perfekt havevejr. Det gamle pæretræ stod i haven allerede da vi købte huset. Jeg har beskåret det en lille smule et par gange og er også flink til at rive vanris af. Men jeg havde besluttet, at i år skulle der en større beskæring til. Træet har aldrig haft en særlig harmonisk krone og det hælder ud mod vejen. Frugterne er egentlig heller ikke særlig pæne. Der er altid masser af skurv på pærerne og de modner lynhurtigt og bliver helt bløde.
Men det er så skønt om foråret, når det står fuld af blomster. Der er heller ikke så mange gamle træer eller buske i vores have, så jeg synes det gamle pæretræ er med til at give haven karakter.

Forsynet med grensaks i flere længder og en grensav på teleskobskaft gik jeg i krig. Kurt tog tørnen ved kompostkværnen. I takt med at jeg savede og klippede grene af træet, blev det hele kørt gennem kværnen og lavet til det dejligste bunddække til havens bede. En kompostkværn er absolut must-have!


Olines nye værelse

Værelset begynder efterhånden at tage form. Et par fridag i vinterferien og en hjælpende hånd fra Bedstemor og Bedstefar gør underværker. Oline selv tager det ganske afslappet. Hun skulle jo nødig blive overanstrengt. Hvis hun kan ligge og smide på sengen og se vi andre knokle, så passer det hende fint. Det vigtigste for hende er, at der kommer pirater på væggen. Så her til aften har moren tegnet og klippet skelethoveder ud i selvklæbende, matsort folie. Det ser nu også ganske godt ud, når de bliver klistret på væggen.


IKEA-eksperter

Kurt og jeg er rigtig gode til at samle IKEA-møbler! Det er mig en gåde, hvorfor IKEA skal være skyld i ægteskabelige kriser. Vi kan ryge i totterne af hinanden over alle mulige bagateller, men at samle IKEA-møber, det kan vi altså ikke hidse os op over.

Vi har en helt klar arbejdsopdeling, når vi går i krig med en af de flade papkasser. Kurt åbner kasse. Jeg snupper straks posen med skruer og brugsanvisningen. Danner mig overblik over stumper og dimser. Og så går vi ellers i krig. Jeg er majoren og Kurt det udøvende korps. Jeg uddeler skruer og trædyvler. Peger ud, hvor de skal sættes i, mens brugsanvisningen følges slavisk. Kurt skruer og hamre efter anvisning. Og vupti…..!!! Efter ganske kort tid har vi tryllet den flade papkasse om til et funktionelt møbel. Fidusen består i, at hjerne og gør-det-selv-manerer skal kobles helt fra. Det gælder om at gå nøje frem efter brugsanvisningen. Hvis man prøver at gribe samlingen an i anden rækkefølge, så går det hurtigt galt.

Operatione Olines-nye-værelse har medført tre indkøbsture i IKEA. Vi har provianteret et skrivebord, en skrivebordsstol, hylder, en reolsektion med skabslåger, en skrivebordslampe, to sengelamper, et “lammeskind”, knage, skrivebordsunderlag og beholdere til tusser og blyanter. Heldigvis har Oline snart fødselsdag, så nogle af nyanskaffelserne er fra Bedstemor og Bedstefar.