Juleferie

Jeg laver ingenting. Absolut ingenting. Sådan en første juledag består af ren afslapning. Bedstemor og Bedstefar har været til julefrokost og afslapning hos os i dag. Selv om vi bare fik “en enkelt lille rugbrød”, så spiste vi alt for meget. Allerede efter fire slags sild, laks, rejer og æg, så var vi faktisk mætte. Og der var jo også lige lidt and og flæskesteg fra juleaften, som skulle spises. Osten blev vi nødt til at droppe, selv om vi gik en eftermiddagstur og luftede os lidt.

Nu sidder Oline og jeg med firkantede øjne. Siden lidt over middag har Oline haft gang i en marathonudgave af “Danmarks næste topmodel”. Nu er vi nået til finalen og har set samtlige afsnit fra 2010 ud i en køre. Men så må det også være slut med at lave ingenting. Du har vi lavet ingenting i to dage. I morgen må vi få gang i noget fornuftigt. Ellers bliver jeg vist tosset.


Juletid

Jeg elsker julen, men synes det er svært at finde tid til at nyde den rigtigt. Det er forberedelserne jeg bedst kan lide. I juleferien bliver jeg tit rastløs og muggen. Jeg kan ikke rigtig hænge ud i dagevis og lave ingenting. Så jeg må finde et eller andet projekt jeg kan kaste mig over i juleferien. Jeg tror jeg vil i gang med mit dukkehus….

Julepynten kommer ned fra loftet inden den første søndag i advent. En flyttekasse med pynt til dekorationer, en flyttekasse med store ting, to flyttekasser fyldt med skoæsker med småting, en plastkasse med pynt i stof (som musene skal holde snuderne fra), en gammel kuffert fyldt med min mormors striknisser og tre sorte sække med store figurer. Nå ja, så er der kassen med lyskæder. Men den sidste kasse med pynt til juletræet, den kan godt vente til træet skal pyntes.

Siden sidste jul har vi vendt op og ned på indretningen i stuen, så julepynten kan ikke bare hænges op “hvor den plejer”. Så der er kommet lidt nyt til i år. Jeg er blevet træt af den obligatoriske troldegren med lys – og kilometervis af spindelvæv. Men de mange små, fine ting skulle selvfølgelig op at hænge et sted, så i år er der kommet en kunstig granguirlande op på gallerihylden, hvor alle de små nipsting er hængt op.

I vinduesnichen er der kommet tre nye lyskæder fra IKEA. Jeg elsker lys i vinduerne. Det ser dejligt ud både udefra og inde.


Så til hest

Oline er nået den obligatoriske heste-tøse-alder og taler om heste, læser om heste, tegner heste. Og så selvfølgelig den daglige plagen om selv at få en hest. Hun har fået min gamle træhest opstaldet i legehuset sammen med træ-føllet.

Egentlig er Oline ikke særlig modig. Hun tror heller ikke særlig meget på sin krop og sin balance, så det er vigtigt, at hun får en stille og rolig tilgang til heste. For hun skal have lov til at ride og være hestepige. Jeg har selv været hestepige og blev desværre bange for at ride på et tidspunkt.

Jeg har fundet et sted, som jeg tror er det helt rigtige for Oline, at lære at omgås heste og lære at ride. Hos Lena gælder det lige så meget om at lære balance og omgang med heste, som det at lære at ride rent teknisk. Hos Lena er der max fire børn på et hold.

Den 1. december havde julemanden lagt et brev i Olines julesæk med invitation til en ridetime samme eftermiddag. Og jeg tror jeg har fundet det helt rigtige sted. Lena gav sig god tid og sludrede med Oline. Lille Laban skulle strigles og sadles op, inden der var ridetime på den udendørs bane. Det blev til ti skridt i trav – ellers var det skridtgang. Men det tager jo også lidt tid at finde ud af, hvor rat og hestebremse sidder på sådan en lille fyr. Hovedsagen er, at Oline var tryg og synes det var sjovt.