Så til hest

Oline er nået den obligatoriske heste-tøse-alder og taler om heste, læser om heste, tegner heste. Og så selvfølgelig den daglige plagen om selv at få en hest. Hun har fået min gamle træhest opstaldet i legehuset sammen med træ-føllet.

Egentlig er Oline ikke særlig modig. Hun tror heller ikke særlig meget på sin krop og sin balance, så det er vigtigt, at hun får en stille og rolig tilgang til heste. For hun skal have lov til at ride og være hestepige. Jeg har selv været hestepige og blev desværre bange for at ride på et tidspunkt.

Jeg har fundet et sted, som jeg tror er det helt rigtige for Oline, at lære at omgås heste og lære at ride. Hos Lena gælder det lige så meget om at lære balance og omgang med heste, som det at lære at ride rent teknisk. Hos Lena er der max fire børn på et hold.

Den 1. december havde julemanden lagt et brev i Olines julesæk med invitation til en ridetime samme eftermiddag. Og jeg tror jeg har fundet det helt rigtige sted. Lena gav sig god tid og sludrede med Oline. Lille Laban skulle strigles og sadles op, inden der var ridetime på den udendørs bane. Det blev til ti skridt i trav – ellers var det skridtgang. Men det tager jo også lidt tid at finde ud af, hvor rat og hestebremse sidder på sådan en lille fyr. Hovedsagen er, at Oline var tryg og synes det var sjovt.

Skriv et svar