Udflugt til Fregatten Jylland

Kamma og Torben er hjemme fra Australien. De har inviteret os alle på udflugt til Fregatten Jylland. Det er efterhånden mange år siden, vi har været på fregatten sidst. Og der er godt nok sket meget med udstillingen siden! Vi brugte hele dagen på det store skib og i udstillingen der hører til.

Vi spiste frokost på Karens Brasserie, som ligger i bygningerne ved dokken. En fantastisk lækker frokost! Skøn mad og god vin. Udsigt til fregatten og havet.

I det hele taget en dejlig dag. Godt humør. Ingen børn der var sure. Og med glade børn, så er der kort vej til glade forældre.

20120630-215513.jpg

Oline fik en søfartsbog, som består af en række opgaver der skal løses rundt om på skibet eller i udstillingen. For hver løst opgave, kan der trykkes et stempel i bogen. En god måde at få børnene aktiveret og på en sjov måde lære om søfart i gamle dage. En af opgaverne var at sno et reb.

20120630-221054.jpg

Inden dagens klokken-tolv-kanonsalut blev der fortalt om slaget ved Helgoland og vi fik demonstreret hvordan man lader en kanon.

20120630-221506.jpg

20120630-221613.jpg

20120630-222511.jpg


Sparke liv i bloggen igen

Min blog har været gået i stå i laaaang tid. Jeg har ikke rigtig fået taget mig sammen til at skrive. Når dagens dont er udført og de nødvendige ting som netbank, forældreintra, mails osv er klaret på computeren, så gad jeg ikke rigtig mere.

Men nu er der sket en digital revolution hos mig. Jeg er blevet den lykkelige ejer af et “skærebræt”. Siden den er flyttet ind i mit hjerte og min håndtaske, så har min pc stort set ikke været tændt derhjemme. Jeg kan jo klare det hele med Ipad’en på armlænet af lænestolen.

Nu skal den også være min førstehjælper til at få liv i bloggen igen. Med kamera og skrivemaskine i baglommen, må der være potentiale for at dele ud af stort og småt.