Sommer i Blåvand

Sommerferien gik i år til Blåvand på Hvidbjerg Strand Camping. Vi har været der tidligere for tre år siden. Og med udsigt til forrygende sommervejr, så måtte Blåvand være et godt sted.
Med temperaturer på over 30 grader, minimal vind og bagende sol, er stranden et godt sted at opholde sig. Ikke bare om dagen, men også om aftenen til en slentretur i vandkanten.


Skule-ugle

Jeg er vild med ugler! Og jeg har en svaghed for udstoppede fugle. For nogen tid siden fandt jeg en udstoppet søpapegøje på QXL.
Jeg har været så heldig, at Kurt har en kollega, hvis mand er konservator. Han har lavet den smukkeste lille hornugle til mig. Nu står den og skuler ud i stuen. Min skule-ugle. Sådan en lille fyr er bestemt ikke gratis, men det er min lille investering i kunst som jeg holder af.


TDC har lukket og slukket

Havde ellers næsten taget de positive briller på overfor TDC. En meget venlig medarbejder har nurset vores uheldige abonnement og endnu mere uheldige homedisk de sidste par dage. Hun har været rigtig sød og prøver at få styr på alle knasterne. Hun har endda ringet tilbaget, som hun lover.

Men da jeg stod op i morges, var det til et totalt dødt hus! Når først vores internetforbindelse ryger en tur, så er der lukket og slukket. Intet tv-signal, ingen fastnettelefon, ingen internetforbindelse. Og det er jo ikke specielt nemt at få kontakt til en support. Efter en halv times ventetid i telefonen i morges kom jeg endelig igennem. For blot at få at vide, at jeg skulle være hjemme, når jeg fejlmeldte min forbindelse. Jamen jeg har altså et arbejde, jeg skal passe. Og jeg har ikke klippet nogen ledninger på den indvendige side af husmuren! Nu håber jeg, Kurt får held til at genoplive huset og vores livliner.


Bagedag

Fredag er store bagedag! Oline fylder ni år på søndag og det skal fejres.

Siden nytår har vi gjort en stor indsats for at leve sundt og klorielet. Nul slik og ingen chips. Ingen kage til kaffen – heller ikke fredag eftermiddag. Ingen hvidt brød og slut med flødesovs. Men når der skal være fødselsdag, så vil vi have lov til at boltre os i sukkerstads og flødeskum!

Lørdag kommer familien og fejrer Oline. Vi har inviteret på kaffebord om eftermiddagen. Og sjældent har vi da bagt så mange forskellige kager. Inspireret af cupcakes, som vælter ud af alle dameblade og livsstilsmagasiner, har vi hældt dej i de små muffinsforme og bevæbnet os med masser af krymmel, perler, chokolade og andet drys. Muffins med chokolade, muffins med gulerød, muffins med hindbær. Nu håber vi, at de falder i god smag. Lige nu står de til afkøling på bageriste og i kagedåser. Vi glæder os til at pynte dem i morgen!