Prikket rokokko

Jeg har længe haft lyst til at ombetrække den gamle rokokkostol. Stolen er god at sidde i, fylder ikke meget og er praktisk at have som en ekstra stol, når der er mange gæster til middag.

Men det var ikke rigtig lykkedes mig at finde det rigtige stof. På efterårsferien til Paris havde jeg stofforretningerne på Montmartre i sigte. Helt specifikt Marche Saint Pierre, som med stof i flere etager (og priser) helt sikkert ville have noget spændende at byde på.

På en af de øverste etager i den seks etager høje stofbutik er der møbelstof. Og jeg siger dig, der er noget at komme efter det hus. Imiteret pels, guldbrokader, tyl, tern, striber og farver. I stueetagen er der “almindeligt stof”. Men i takt med, at man stiger op på etagerne, så kommer selskabsstoffer, gardinstoffer og møbelstoffer. Hver etage sit speciale. Det er et eventyr at gå mellem de store, tunge ruller med møbelstof og se de mandlige ekspeditienter – iført hvid skjorte, blanke sko, seler og vest – suse rundt og rulle op og rulle ind, så alt hænger perfekt.

Kurt begyndte at få nervøse trækninger ved Masterkortet, allerede da de første laksko klakkede rundt efter os. Og med god grund. For det var ikke billigt at handle møbelstof, når fru Pehrsson holdt pegefest. Og så trak jeg ham ikke engang med over i nabobygningen, hvor man ellers kan finde ALT i knapper, sytråd, kantbånd, possementsnor og andet tilbehør.


Ny symaskine

Jeg har købt en ny symaskine. En Bernina. En såkaldt “skolemodel”.

I dag gik jeg ind til Guldager i Aarhus og sagde “jeg vil gerne se på en symaskine. Den skal kunne sy i møbelstof, hestedækkener og en gardinsøm i ny og næ”. Jeg fik demonstreret Berninaen og den lignede noget, som jeg kunne finde ud af.

Det har saft suseme været en langstrakte process, at få valgt en ny symaskine. Min gamle Husqvarna har haft mislyde i flere år. Den har for flere år siden fået skiftet nogle hjullejer, og det er tydeligt at høre, at det har den trængt til igen i de sidste år. Til sidst kunne den slet ikke sy bare en enkelt søm, uden at det gik i fisk.

Nu står Oline med sit symaskinekørekort i hånden og vil gerne sy lidt. Så der var ingen vej uden om. Ny maskine. Den gamle Husqvarna købte jeg, da jeg flyttede sammen med Kurt. Så den er vist nået sølvbryllupsalderen.

Jeg har søgt på nettet, spurgt venner og kollegaer. Og fået tyve forskellige svar. Uden at blive nævneværdigt klogere. Så nu lod jeg forhandlerne bestemme. Sagde hvad jeg havde brug for og håber, at jeg har fået en symaskine, som så kan tjene mig de næste 25 år.

20130327-205224.jpg


Et bord til orangeriet

Når orangeriet også skal bruges til driverliv for mennesker og dyr, så må der nødvendigvis være et bord. Men jeg synes, at et almindeligt havebord ville tage alt for meget plads og et cafebord bliver for lille.

På Valdemar Slot er en butik i laden, med gamle møbler og ting og sager i landlig, fransk stil. Her så jeg et klapbord a la et svensk klapbord. Men det var dyrt. Efterfølgende jagt på nettet gav samme resultat. Et svensk klapbord var lig med en antikvitet og meget dyrt.

Jeg gik til Kurt T. vel vidende, at han kan snedkerere og med garanti kunne finde på noget. Han grublede et par dage og havde så en ide klar!

Et gammelt smedejernstel fra et symaskinebord og en fyrtræsplade fra et kasseret sofabord. En tur omkring fræseren og så var det skåret op. Genialt. Et lille bord med buede klapper. Fylder ikke meget, men kan hurtig slås op og blive et bord som kan rumme et lille gæstebud. Det tunge understel sikre, at det ikke vælter.

Nu har jeg gang i malerpenslen. Pladerne bliver grundet og dernæst malet gråblå. Måske får de lidt dekoration. Vi får se.

20120825-202054.jpg

Coco og Mille har allerede fundet lykken ved at drive den af i drivhuset.

20120825-202446.jpg


Hyldeblomst på flaske

14 liter hyldeblomstdrik er på flaske. Vi drikker ikke meget saftevand i årets løb, men om sommeren er det skønt med et glas iskoldt hyldeblomstdrik. Frisk og sød på samme tid.

Hjemmelavet saft er en af de få husmoderdyder jeg dyrker hvert eneste år. Det er ikke meget jeg får syltet og henkogt i årets løb. Men hjemmelavet saft, gele og syltetøj. Det hører sig til.

20120701-195154.jpg


Mit “rum”

Har langt om længe taget mig sammen til at ordne “mit rum”. Et lille rum i carporten, som er isoleret og om vinteren opvarmet med en lille elradiator. Bare lige så der ikke er frost.

Her i mit rum har jeg georginer til opbevaring om vinteren. Her er potter, krukker og maling. Dims og dippedutter. For slet ikke at nævne muselort.

Når vi er på ferie, flytter misserne herud. Så her skal også være plads til kurve og tæpper.

Men NU skal der ryddes op og gøres rent. I vinter har fremmede katte også nydt godt af kattelem og varmestue. Desværre er der også afmærket territorium og kattetis STINKER. Nu gør jeg et forsøg med Rodalon og håber at få et fint og frisk rum igen

20120701-165348.jpg


Ugler

Jeg er vild med ugler! Jeg har altid været vild med ugler. Og nu er de oven i købet blevet moderne. Oline og jeg har kastet os over vores egen lille produktion af uger i papir. Indtil videre er det blevet til små kort med ugler. Jeg har nogle gamle tapetbøger fra dengang jeg var farvehandler og de er fyldt med tapetprøver i alle mulige og umulige farver og mønstre. En del af dem er perfekte til at lave ugler.

Ind til videre har jeg kun lavet en enkelt skabelon, men jeg tror jeg skal have lavet nogle flere varianter i forskellig størrelse. Ved at skubbe lidt rundt med vingerne og øjnene får hver ugle sit eget udtryk. Olines ugler er nærmest rundtossede….


Malerarbejde

De sidste par år har jeg haft intentioner om, at træværket på huset skulle males. Men det er ikke rigtig blevet til noget, så i år var der ingen vej uden om! Allerede i foråret blev det bestemt, at i år SKAL det være. Kurt tog fat med malerpenslen i den periode han gik hjemme, inden han startede i hans job i Århus. Der fik han carporten malet. Det er år og dag siden den sidst havde set en pensel. For nogle år siden fik vestsiden en overhaling, men nordsiden har i alt fald ikke været malet i over ti år. Måske 15. Huset har heller ikke set en dråbe maling siden jeg ventede Oline.

Som tidligere farvehandler ved jeg godt hvad det kræver af forarbejde at bruge en vandfortyndbar træbeskyttelse, så jeg er hoppet på den oliebaserede. Jeg vil helst hoppe over, hvor gærdet er lavest. Sidste gang træværket fik tur, blev det behandlet med et norsk produkt, som desværre ikke længere må forhandles i Danmark. Men det har saft suseme holdt godt! Så denne gang fik træværket lov at råbe “Gori”.

Den sidste uge af ferien var der heldigvis flere gode solskinsdage. De blev brugt på stigen med en pensel i hånden. Nu mangler vi bare den nordvendte gavl. Så har vi været hele huset rundt. Go’ fornemmelse, at det er overstået. Jeg kan egentlig godt lide at male, men det er så indstændigt at kravle op og ned af stigen. Først op med den hvide maling, ned igen og op med den grå maling. Ned igen og flytte stigen lidt. Op igen…. Det kan mærkes i ballerne!


Et nedslidt fuglebræt, to lampeklemmer fra IKEA…..

Jorden i haven er ved at være knastør og staudene har vokseværk. Ikke en god kombination. Heldigvis har jeg stadig lidt vandreserver i mine vandtanke. Jeg har to tanke, som hver kan rumme 1000 ltr. regnvand. Men at gå frem og tilbage med vandkanderne, det gad jeg alligevel ikke. Med en god vandpumpe og uendelige meter vandslange kan der hurtigt laves en vandingsinstallation omme i haven. Selv om pumpen sætter godt med tryk på vandet, så er det alligvel svært at være en lille vippevander nede mellem alle de grønne stauder. Jeg måtte lige improvisere med de for hånden værende materialer. Så et udtjent foderbræt, to lampeklemmer fra IKEA og en havevander blev hurtigt til et fint sprinkleranlæg i staudebedet. Når jeg nu var i gang, så fik bedet langs hækken også en tur og de sidste 300 liter vand dalede ned over urtehaven. Så er den vandtank tom….

 


Olines nye værelse

Værelset begynder efterhånden at tage form. Et par fridag i vinterferien og en hjælpende hånd fra Bedstemor og Bedstefar gør underværker. Oline selv tager det ganske afslappet. Hun skulle jo nødig blive overanstrengt. Hvis hun kan ligge og smide på sengen og se vi andre knokle, så passer det hende fint. Det vigtigste for hende er, at der kommer pirater på væggen. Så her til aften har moren tegnet og klippet skelethoveder ud i selvklæbende, matsort folie. Det ser nu også ganske godt ud, når de bliver klistret på væggen.


IKEA-eksperter

Kurt og jeg er rigtig gode til at samle IKEA-møbler! Det er mig en gåde, hvorfor IKEA skal være skyld i ægteskabelige kriser. Vi kan ryge i totterne af hinanden over alle mulige bagateller, men at samle IKEA-møber, det kan vi altså ikke hidse os op over.

Vi har en helt klar arbejdsopdeling, når vi går i krig med en af de flade papkasser. Kurt åbner kasse. Jeg snupper straks posen med skruer og brugsanvisningen. Danner mig overblik over stumper og dimser. Og så går vi ellers i krig. Jeg er majoren og Kurt det udøvende korps. Jeg uddeler skruer og trædyvler. Peger ud, hvor de skal sættes i, mens brugsanvisningen følges slavisk. Kurt skruer og hamre efter anvisning. Og vupti…..!!! Efter ganske kort tid har vi tryllet den flade papkasse om til et funktionelt møbel. Fidusen består i, at hjerne og gør-det-selv-manerer skal kobles helt fra. Det gælder om at gå nøje frem efter brugsanvisningen. Hvis man prøver at gribe samlingen an i anden rækkefølge, så går det hurtigt galt.

Operatione Olines-nye-værelse har medført tre indkøbsture i IKEA. Vi har provianteret et skrivebord, en skrivebordsstol, hylder, en reolsektion med skabslåger, en skrivebordslampe, to sengelamper, et “lammeskind”, knage, skrivebordsunderlag og beholdere til tusser og blyanter. Heldigvis har Oline snart fødselsdag, så nogle af nyanskaffelserne er fra Bedstemor og Bedstefar.