Tid til at gå i frø

Det første havearbejde er overstået og handler om forventningens glæde. Nemlig at gennemtrave kerneliv.dk og bestille frø til den kommende sommer.

Sidste år bestilte jeg også mine frø på kerneliv.dk. De har et kæmpe udvalg og meget fornuftige priser.

Jeg har hverken tid eller plads i haven til sommerblomster. Alligevel kommer jeg til at bestille ti ny pakker frø. Halvdelen af dem er stauder, så de skal jo have plads, på en eller anden måde. I første omgang kommer de på rad og række i urtehaven. Så kan de plantes ud i haven til efteråret eller til næste forår.


Hold da helt hosta!

Har været så heldig, at jeg har været på hosta-hugst i dag sammen med Gitte.

30 forskellige hostaer blev det til. Nogle små, andre kæmpe store. Hvide kanter, gule striber, grønt og grønt mellem hinanden. Nogen med smalle blade, nogle med næsten runde blade. Og så røg der også lige et par andre småting med i spandene.

Sådan en portion planter kan man jo ikke gå hjem og sætte på rette plads i haven, så de fleste er sat på rad og række i urtehaven. Men jeg ved godt hvad der sker, når alle blade bliver gule og falder af. Så aner jeg ikke, hvad der er hvad. Så de er alle blevet mærket op med en plantepind og et par stikord. “lille – hvide kanter”, “stor – grønne striber”. Jeg håber det kan hjælpe lidt på hukommelsen, når de skal flyttes ud i haven.

Jonnas far skal flytte, så Jonna havde Gitte og jeg med ud til hans have. En pragtfuld have med masser af hostaer. Det er helt tydeligt, at det har været en fantastisk have med havrum, havepavillion, vandløb, hyggekroge og planter. Men de sidste år er haven desværre blevet lidt forsømt. Ikke så sært, når havens ejer er blevet 84.

Gitte og jeg fik lov til at tage en bid af alle de planter, som vi ville. Bilen var fyldt til bristepunktet. Gitte måtte dele bagsæde med spader og adskillige planter, foruden alt det som var stoppet i bagagerummet. Hvor heldig kan man være!

20120909-212507.jpg


Tropenat

For første gang i denne sommer, har vi haft “tropenat”. Temperaturen er ikke under 20 grader i løbet af natten. Oline og jeg elsker at sove ude, når det er varmt om natten. I det hele taget er vi nogle rigtig friskluft-sovetryner. Vi sover med åbne vinder, så der nogle gange står pingviner og stepper i fodenden af sengen om vinteren.

Men nu havde vi jo et nyt sted at sove. I orangeriet. Når der endnu ikke var glas i gavlene, var det jo oplagt at lægge den store luftmadras på gulvet og hænge myggenettet op i hanebjælkerne.

Sidste år sov vi på trampolinen. Men nu hvor vi har fældet alle grantræerne, er det svært at få myggenettet hængt op over trampolinen.

Coco finder hurtigt vej ind under myggenettet og så ligger vi alle tre og kigger på stjernerne og nyder den lune sommernat.

20120819-215419.jpg


Mormors fuchsia

20120815-205707.jpg

Nogle af de krukkeplanter jeg værner mest om, er mine fuchsiaer. Jeg har arvet dem fra min mormor, da hun blev syg og ikke længere magtede at passe dem. De sidste femten år har de boet hos mig. Undervejs er der gået nogen til. Forrige vinter mistede jeg i alt fald en tre stykker.

Min mormor tog altid stiklinge med sig hjem, når hun var på udflugter. Ikke fordi hun rejste nogen steder hen. Men en udflugt til en dejlig kro i sommerlandet kunne ofte byde på en flot krukke med fuchsia eller pelargonier. Så måtte mormor snige sig til at brække en lille gren af og forsigtigt rulle den ind i en fugtig serviet og stikke den i tasken.

Når man hvert år planter mellem 50 og 70 store og små potter til, så skal der bruges en del jord! Normalt køber jeg plantesække og skifter halvdelen af jorden i de store krukker. Men i år havde jeg så meget godt muld i kompostbeholderen, at jeg stort set ikke har brugt købejord. Når Oline var til ridning, rendte jeg rundt i folden og på ridebanen og svovlede hestepærer i baljer. Hjem og blande det i komposten. Og jeg skal love for, at det giver liv og næring. Aldrig har mormors fuchsiaer været SÅ flotte! De har fået vand og flydende gødning, nøjagtig som de plejer . Så jeg tilskriver hestepærerne succesen.

20120815-205723.jpg


Start på orangeri

Vi har taget de første spadestik til mit nye drivhus. Eller spadestik er måske så meget sagt. Kurt har lavet ni dybe huller i jorden med et pælebor. Her skal soklen punktstøbes. Vi har åbnet kasserne med tusindvis af stænger, dimser, gummilister og dippedutter og forsøgt at få overblik over de mange dele.

I første omgang er soklen samlet. Nu skal der jævnes med sand, der hvor drivhuset skal stå og soklen støbes fast.

Jeg har i flere år ønsket mig et orangeri. Jeg havde en ide om, at det måtte være mit ønske, når jeg fylder 50. Men nu kunne jeg ikke vente mere. Og pludselig havde Bilka ekstra rabat på deres drivhuse. Så var det med at slå til. Det var i foråret, så indtil nu har kasserne med stænger og glas lagt på lager i naboens maskinehus.

Men endelig har vi taget hul på byggeriet! Drivhuset – eller orangeriet – er sort. 13m2 stort. Skal være lige så meget hyggehus, som drivhus. Jeg har en ide om, at der skal en jernseng ind i huset. At ligge der i forårssolen og få en middagslur 🙂

20120707-220050.jpg


Hyldeblomst på flaske

14 liter hyldeblomstdrik er på flaske. Vi drikker ikke meget saftevand i årets løb, men om sommeren er det skønt med et glas iskoldt hyldeblomstdrik. Frisk og sød på samme tid.

Hjemmelavet saft er en af de få husmoderdyder jeg dyrker hvert eneste år. Det er ikke meget jeg får syltet og henkogt i årets løb. Men hjemmelavet saft, gele og syltetøj. Det hører sig til.

20120701-195154.jpg


Vand til fuglene i haven

15 minusgrader om natten og mellem 6 og 10 graders frost om dagen. Smukke, smukke vinterdage med høj sol og knitrende, knasende sne.
Så kan det nok være at havens fugle kan flokkes om foderbrættet. De har ellers ikke været for flittige gæster i løbet af vinteren. Det milde vejr har budt fuglene på naturens spisekammer og mine fuglefrø har åbenbart ikke været det store hit.

Men nu hvor det er så koldt, så kan de komme. Jeg har rørt en masse fuglefrø op i en pakke smeltet margarine et par gange. Margarinen giver lidt ekstra fedtstof. Det er noget specielt solsorterne kan lide! Men det er svært at holde fuglebadet med frisk vand i flydende form. Selv om jeg hælder varmt vand i, så er det hurtigt blevet til is.

I dag er mine fugle blevet serviceret med noget der nærmest tangerer et spabad – bare uden bobler. Et grillstarter, et fuglebad i metal og et stort bloklys! Sådan laver man et fuglebad, som holder sig frostfrit hele dagen. Lyset var såmænd ikke engang brændt særlig langt ned, da jeg pustede det ud sidst på dagen.

Hvis man ikke har et fuglebad i metal må en foliebakke kunne gøre det. Man kan evt. lægge en sten i bakken, så den ikke så nemt blæser af. Det skal bare være noget som kan holde til at ligge over et tændt bloklys og som er til at varme op.


Sommeren pakkes sammen

Nattefrosten har svedet mine mange georginer. Blæsten har forvandlet den våde græsplæne til en glidebane af med et tæppe at blade i gule og brune farver. Fuchiaerne er kæmpe store, men de yderste kviste brækker af, efter at frosten har bidt i dem. Der er ikke andet for, end at starte det store arbejde med at pakke sommerhaven sammen.

Jeg vil helst grave georginerne op, så snart frosten har givet de første sorte blade. Inden stænglerne bliver helt bløde og smattede. Jeg skal nemlig helst have kørt hele planten gennem kompostkværnen, så den fylder mindst muligt på kompostbunken. Det tager flere dage få mig at få dem alle taget op og sorteret. Knoldene kommer i æblekasser, hvor der kommer mærker i alle kasserne, så jeg ved hvilken plante det er. I første omgang bliver de stablet i carporten, så de kan få masser af luft og tørre godt. Efter et par uger, kommer de ind på hylder i mit rum.

Rummet – ja det kræver også en hel eftermiddag at få gjort plads til vinteropbevaring. Søndag eftermiddag, mens Oline og Kurt var til fodbold, fik jeg ryddet op og gjort rent i rummet. De første pelargonier, fuchia og engletrompeter er flyttet ind. Det hele må klippes helt ned, inden det kommer ind. Nu mangler der bare de store potter, men den må jeg have Kurts hjælp til at håndtere. Jeg har reddet mig en rigtig dum arm i løbet af sommeren og den vil stadig ikke makke ret, så jeg må have hjælp til alle de tunge ting.

De planter som ikke kan overvintre, får lov til blive i krukkerne indtil de bliver grimme af vejr og vind. Der er stadig masser af blomster i de spanske margueritter og jeg har suppleret med lyse asters og lyng. Nogle af mine ærteblomster kom lidt sent i gang, så jeg har en stor krukke som stadig blomstre, selv om det er noget uden for sæsonen for ærteblomster.


Drivhuset pakkes sammen

I dag skinnede solen da jeg kom hjem og da Oline skal til dans om onsdagen, spiser vi sent. Der var lige en god times tid der kunne bruges udenfor. Jeg skal ud og sluge alle de soltimer jeg kan komme af sted med, så mine indre batterier kan lades op. Jeg kører på ren solcelleenergi – alternativt på sukker…..
Det blev drivhuset der kom under behandling. Drivhuset er lille, bitte. Kan lige rumme to kapilærkasser og et par potter. Agurker og tomater trives ikke fantastisk godt. Der går alt for nemt meldug og andre dårligdomme i planterne, når der bliver varmt og fugtigt i det lille hus. Jeg drømmer om et “orangeri”. Det skal stå nede i haven, hvor Olines gyngestativ står nu. Der er solskin lige indtil solen forsvinder ned bag naboens hus.

De sidste tomater blev plukket og tomatplanterne klippet i små stykker og smidt på komposten. Jorden fra plantesækkene røg samme vej. Drivhuset blev børstet af og plantespiralerne samlet sammen og sat i hjørnet. Hylderne som om foråret rummer talrige spirekasser og små potter kom op igen. Nu kommer de mest frostfølsomme krukkeplanter ind og holder efterårsferie i drivhuset.

Græskarlygter i keramik kom frem. Jeg har også købt et par enkelte efterårsplanter og sat i krukker. Egentlig synes jeg det er underligt, når potter med efterårsplanter kommer frem. På den her årstid står alle mine krukkeplanter i fuldt flor! Fuchsia’erne er aller flottest nu. Pelargonierne blomstre stadig. Det er kun de etårige sommerblomster der er begyndt at hænge med næbbet.