Otte sting og en bandage

I formiddag var jeg en tur omkring dagkirurgisk afdeling på Randers Sygehus. Siden sidste forår har jeg døjet med, at begge mine hænder sover om natten og gør ondt om dagen, så snart jeg laver noget med hænderne.

Karpaltunnelsyndrom siger lægerne.  Jeg har fået tjekket nervebanerne ved hjælp af elektriske stød og måling af reaktionerne i fingrene. Løsningen er at få lagt et lille snit i håndroden og skabe mere plads til nervebanerne.

Sådan en lille operation har jeg fået lavet i dag. Det tog ikke særlig lang tid og både lægen (ung fyr med brune øjne og god humor) og sygeplejerskerne var super søde. Nu har jeg en kæmpe bandage på, som skal sidde i fem dage. Derunder er der otte sting, som først skal ud om tolv dage.

Heldigvis har Oline vinterferie og Kurt har taget resten af ugen fri, så de kan hjælpe mig. Jeg kan ikke engang knappe mine bukser selv. Og slet ikke håndtere min hest.


Reperationsalder?

Egentlig er jeg ret tilfreds med at være i fyrrene. Ikke så meget panik som da jeg var tredive. Et godt job. Oline er så stor, at hun klarer sin hverdag selv Og selv vil og kan bestemme, hvad hun vil. Har fået min dejlige hest. Har min familie, gode venner. Har en mand der giver mig plads til at nørkle med haven, orangeriet og hvad jeg nu ellers går og pusler med.

Men nu er reperationsalderen åbenbart også indtruffet. I alt fald skal jeg møde på dagkirurgisk  afsnit tirsdag formiddag og have fikset min højre hånd.


Pludselig er året halv gået

Hold da op, som sandet strømmer gennem timeglasset! Nu er de første seks måneder af året næsten gået og jeg har virkelig forsømt at dele ud af min hverdag her på bloggen.

Om få dage går Oline på sommerferie fra skolen. Kurt og jeg har endnu et par ugers arbejde foran os, inden vi kan hænge kontortøjet ind i skabet og finde klipklapperne frem.


Ny symaskine

Jeg har købt en ny symaskine. En Bernina. En såkaldt “skolemodel”.

I dag gik jeg ind til Guldager i Aarhus og sagde “jeg vil gerne se på en symaskine. Den skal kunne sy i møbelstof, hestedækkener og en gardinsøm i ny og næ”. Jeg fik demonstreret Berninaen og den lignede noget, som jeg kunne finde ud af.

Det har saft suseme været en langstrakte process, at få valgt en ny symaskine. Min gamle Husqvarna har haft mislyde i flere år. Den har for flere år siden fået skiftet nogle hjullejer, og det er tydeligt at høre, at det har den trængt til igen i de sidste år. Til sidst kunne den slet ikke sy bare en enkelt søm, uden at det gik i fisk.

Nu står Oline med sit symaskinekørekort i hånden og vil gerne sy lidt. Så der var ingen vej uden om. Ny maskine. Den gamle Husqvarna købte jeg, da jeg flyttede sammen med Kurt. Så den er vist nået sølvbryllupsalderen.

Jeg har søgt på nettet, spurgt venner og kollegaer. Og fået tyve forskellige svar. Uden at blive nævneværdigt klogere. Så nu lod jeg forhandlerne bestemme. Sagde hvad jeg havde brug for og håber, at jeg har fået en symaskine, som så kan tjene mig de næste 25 år.

20130327-205224.jpg


Julesne

2. søndag i advent. I denne weekend er der kommet sne. En lille snestorm i nat har pyntet godt på det mudrede landskab. Skønt.

Vi er ved at have gjort et godt indhug i juleindkøbene. Kurt har lagt både and og flæskesteg i fryseren og der er også købt lidt julegaver.

Desværre er det mørkt næsten inden jeg når hjem fra arbejde, så det er svært at komme ud at ride. Men i dag havde vi aftalt at ride en tur i skoven omkring Christianslund. Heldigvis holdt det med at sne og blæse lige over middag, så vi havde en dejlig tur i skoven. Sne på alle træer og grene.
Bagefter havde Lars og Kurt varm kakao og kager klar til eftermiddagskaffen.

Nogen gange tror jeg, Oline flytter hjemmefra. Igen i denne weekend overnattende hun på Christianslund sammen med de andre hestepiger. De hygger sig rigtig godt sammen.

20121209-203053.jpg

20121209-203208.jpg


Kræsen campist

ja, jeg er kræsen, når det gælder campingpladser. Men Bøsøre Strand Camping er gode til at kræse om detaljerne. Alene hovedbygningen, som er bygget op som en rigtig hovedbygning med inspiration fra herregårde og slotte. Alt virker meget gennemført. Masser af blomster i kummer og bede og det fryder jo mit øje. Så er jeg tilpas, når der er lagt vægt på æstetik og ikke udelukkende på funktionalitet.

– Facetslebne spejle på alle toiletter og bade
– Messingkrog – og rigelige af dem i baderum og toiletter
– stuklister overalt – også på hvert enkelt toilet
– malerier a la trompe l’oie i køkkenet
– flot smedjernsstativ til opslag i stedet for en kedelig plastikholder
– virkelig fin finish på toget som kører rundt på pladsen
– personale i kjoler der matcher herregårdsstemningen
– massiv marmor og flotte roser
– alle vandposter er granitkummer i stedet for et kedeligt vandrør med en hane


Totalt uden for rækkevidde

Katastrofe! Vi er landet i udkantsdanmark og fanget i regn og torden. Uden forbindelse til omverdenen. Det viser sig, at Bøsøre er en stor, sort plet på mobilmasternes dækningsområde. Vi er draget af sted med ikke mindre end to data abonnementer hos Telenord, et hos TDC, to hos 3. Og ikke den mindste lille micro-byte lykkedes det os at hive igennem hverken mobiltelefon, Ipad eller PC. Vi kunne til nød få en SMS sendt igennem og med lidt held også få en samtale hevet i land.

Det er lidt skræmmende, at der er SÅ sorte huller i den mobile dækning. Ganske vist kunne vi købe adgang til WiFi på pladsen, men vi fik at vide, at vi ikke skulle kunne forvente at kunne downloade noget – kun lige tjekke mails og den slags. Så det var nærmest spild af penge, at hoppe på den.

Så jeg har virkelig holdt ferie! Ti dage uden at være online. Ti dage uden Facebook, Wordfeud, nyheder på diverse netaviser, søge svar på diverse diskussioner, sende billeder hjem fra ferien. Har måtte hive stakke af brochurer ned fra campingpladsens information, for at finde åbningstider, priser og info om steder vi gerne ville besøge.

Bare en advarsel – hvis du driver campingplads og ikke har fuld datadækning, så skal du ikke regne med at få besøg af mig og min familie! Det er endnu et must-have på min liste over livsnødvendige faciliteter på en campingplads!


Sparke liv i bloggen igen

Min blog har været gået i stå i laaaang tid. Jeg har ikke rigtig fået taget mig sammen til at skrive. Når dagens dont er udført og de nødvendige ting som netbank, forældreintra, mails osv er klaret på computeren, så gad jeg ikke rigtig mere.

Men nu er der sket en digital revolution hos mig. Jeg er blevet den lykkelige ejer af et “skærebræt”. Siden den er flyttet ind i mit hjerte og min håndtaske, så har min pc stort set ikke været tændt derhjemme. Jeg kan jo klare det hele med Ipad’en på armlænet af lænestolen.

Nu skal den også være min førstehjælper til at få liv i bloggen igen. Med kamera og skrivemaskine i baglommen, må der være potentiale for at dele ud af stort og småt.


2012 godt i gang

Hold da op – vi er 22 dage inde i det nye år før jeg kommer en tur omkring min blog! Men det giver vist et meget godt billede af, hvordan året er begyndt. På den ene side, synes jeg ikke der er sket noget særligt. På den anden side, har vi kastet os ud i det nye år med lange, seje skridt.

Januar er mørk, våd, kold og klam. Jeg savner de dynger af sne, som lyste op i de lange vintermåneder sidste år. Men her en tre uger efter nytår, synes jeg at fornemme lidt længere eftermiddage og knap så sorte morgner. Jeg er bare ikke født til at leve i dette vintermørke. Jeg bliver træt og har svært ved at overskue de bunker af opgaver der hober sig op. Især det, som jeg burde lave herhjemme. Sofaen er et yndet tilflugtssted og jeg kan sove på et hvilket som helst tidspunkt på dagen. Og så kan jeg vågne op med dårlig samvittighed over, det som jeg kunne have lavet mens jeg lå og snuede.

Måske har jeg været en doven kat i mit tidligere liv, som har været vant til at ligge og slænge på sofaen eller i vindueskarmen i en solstråle? Måske har jeg været en bjørn og er derfor vant til at sove vintersøvn? Æde mig tyk og fed inden vinteren og tære på reserverne i de mørke måneder. Men nu er problemet jo bare det, at jeg IKKE går i hi. Jeg fortsætter bare med at spise, som om jeg skal opbygge vinterhuld og overlevelse. Ja, der må forklaringen ligge!


Indenrigsflyvning – nej tak

Jeg har været til den årlige kommunikationskonference arrangeret af KL. I år i Bellacentret i København. Tidligere har jeg været med i Odense og Ålborg. Arrangementet løber altid over et døgn. Fra tolv middag til tolv middag den efterfølgende dag. Normalt tager jeg toget, hvis ikke der er nogen der kører i bil, når jeg skal til København. Jeg orker ikke selv at køre derover. Så ender det altid med at jeg har hovedpine resten af dagen. Jeg kan godt lide at køre i tog. Synes det er dejligt at kunne slappe af, spise, drikke kaffe, arbejde på computeren og sludre med kollagerne undervejs.

Da vi skulle arrangere transport i år, sagde jeg lidt for sjov, at vi da kunne flyve. Nu forestiller jeg mig, at fly er det dyreste transportmiddel og derfor udelukket til kommunal transport. Men en time efter lå der en bekræftelse på flybooking i min indbakke. Det viste sig, at middagsflyene faktisk er billigere end en togbillet.

Nu er jeg jo ikke den store globetrotter, så alene det at finde ud af hvilken taske jeg havde der passede i mål til håndbagage var en opgave. Og hvad må der puttes i toilettasken? Nu var det jo kun en enkelt overnatning, så det var begrænset hvor meget bagage jeg skulle have med, men jeg skulle da have min pc med og det inkluderer også en masse andet elektronisk dims og ledninger.

Men sikke da et show. Møde op i lufthavn 20 minutter før afgang. Så skal ALT pakkes ud og fordeles i små bakker til scanning. Eltandbørsten op af toilettasken. Pc, mus, ledninger, oplader til mobil, mobilos, strømkabel, usb-dimser. For ikke at tale om smykker og bælter, jakke og tørklæde. Min bodylotion blev dømt ude, så retur til bilen med den.

Der er ikke ligefrem god plads til at fire-fem personer står og pakker ud og skal pakke ned igen. Videre til gateway og vente. Ud i flyvemaskinen. Og her er der ikke ligefrem tale om komfort. Det minder mest af alt om en turbus fra dengang jeg gik i skole. Nappabeklædte stole, som står så tæt at jeg nødig ville have været en solid mand på 190 cm, der skulle klemme sig ned på plads.

Jeg var faktisk overrasket over hvor meget motorstøj der er i sådan en flyver. Og sådan en lille propelflyver humbler og skrumbler hen over skyerne. Der er ikke meget glamour over at være stewardesse på sådan en indenrigsflyvning.

OK, det sparede tid. Fra jeg tog en taxa fra Bella Centret og til jeg holdt i indkørslen i Værum gik der kun 2½ time. Men jeg synes bare det var 2½ times bøvlet rejsetid. Jeg tror, jeg er fan er toget fremover.