Drive-tid i orangeriet

Man kan simpelt hen ikke være stresset, når man opholder sig i orangeriet. Derfor er det ikke bare et drivhus, men i høj grad et drivehus. Her kan man virkelig drive den af.

Selv om det lufter lidt, er det lunt at sidde og indtage aftensmaden her.

Selvfølgelig er der også en lille smule drivhus-avl. To almindelige agurkeplanter, to skoleagurker og så er der Kurts vinplante. Men der er flest blomster!

20140701-215039-78639339.jpg

20140701-215040-78640201.jpg


Tid til at gå i frø

Det første havearbejde er overstået og handler om forventningens glæde. Nemlig at gennemtrave kerneliv.dk og bestille frø til den kommende sommer.

Sidste år bestilte jeg også mine frø på kerneliv.dk. De har et kæmpe udvalg og meget fornuftige priser.

Jeg har hverken tid eller plads i haven til sommerblomster. Alligevel kommer jeg til at bestille ti ny pakker frø. Halvdelen af dem er stauder, så de skal jo have plads, på en eller anden måde. I første omgang kommer de på rad og række i urtehaven. Så kan de plantes ud i haven til efteråret eller til næste forår.


Sommer i drivhuset

Selv om temperaturen ikke røber, at det er højsommer, så nyder jeg alligevel solen på en halvkølig sommeraften. I orangeriet er der lunt og skønt. Det er ikke en tilfældighed, at orangeriet er placeret, så det vender indgangspartiet mod de sidste solstråler fra vest.

Der er ikke ret mange ting, der er succes i min urtehave i år. Men i orangeriet trives mine blomster.

20130701-200148.jpg

20130701-200247.jpg


Kurts vinplante

Kurt havde et enkelt ønske, da vi købte det store drivhus. Der skulle være en vin! Så årets farsdagsgave var en vinplante. Jeg havde søgt en del information for at finde den rette sort og valgte en drue af sorten Schuyler. Den modner tidligt, har små kerner og er blå. Rimelig garanti for et godt udbytte og en sund plante.

Nu er den plantet og ser ud til at trives. Har læst mig til, at den skal klippes en del tilbage de første år. Det bliver nok lidt af en overvindelse, at klippe den ned til efteråret.

20130626-210143.jpg


Hold da helt hosta!

Har været så heldig, at jeg har været på hosta-hugst i dag sammen med Gitte.

30 forskellige hostaer blev det til. Nogle små, andre kæmpe store. Hvide kanter, gule striber, grønt og grønt mellem hinanden. Nogen med smalle blade, nogle med næsten runde blade. Og så røg der også lige et par andre småting med i spandene.

Sådan en portion planter kan man jo ikke gå hjem og sætte på rette plads i haven, så de fleste er sat på rad og række i urtehaven. Men jeg ved godt hvad der sker, når alle blade bliver gule og falder af. Så aner jeg ikke, hvad der er hvad. Så de er alle blevet mærket op med en plantepind og et par stikord. “lille – hvide kanter”, “stor – grønne striber”. Jeg håber det kan hjælpe lidt på hukommelsen, når de skal flyttes ud i haven.

Jonnas far skal flytte, så Jonna havde Gitte og jeg med ud til hans have. En pragtfuld have med masser af hostaer. Det er helt tydeligt, at det har været en fantastisk have med havrum, havepavillion, vandløb, hyggekroge og planter. Men de sidste år er haven desværre blevet lidt forsømt. Ikke så sært, når havens ejer er blevet 84.

Gitte og jeg fik lov til at tage en bid af alle de planter, som vi ville. Bilen var fyldt til bristepunktet. Gitte måtte dele bagsæde med spader og adskillige planter, foruden alt det som var stoppet i bagagerummet. Hvor heldig kan man være!

20120909-212507.jpg


Mormors fuchsia

20120815-205707.jpg

Nogle af de krukkeplanter jeg værner mest om, er mine fuchsiaer. Jeg har arvet dem fra min mormor, da hun blev syg og ikke længere magtede at passe dem. De sidste femten år har de boet hos mig. Undervejs er der gået nogen til. Forrige vinter mistede jeg i alt fald en tre stykker.

Min mormor tog altid stiklinge med sig hjem, når hun var på udflugter. Ikke fordi hun rejste nogen steder hen. Men en udflugt til en dejlig kro i sommerlandet kunne ofte byde på en flot krukke med fuchsia eller pelargonier. Så måtte mormor snige sig til at brække en lille gren af og forsigtigt rulle den ind i en fugtig serviet og stikke den i tasken.

Når man hvert år planter mellem 50 og 70 store og små potter til, så skal der bruges en del jord! Normalt køber jeg plantesække og skifter halvdelen af jorden i de store krukker. Men i år havde jeg så meget godt muld i kompostbeholderen, at jeg stort set ikke har brugt købejord. Når Oline var til ridning, rendte jeg rundt i folden og på ridebanen og svovlede hestepærer i baljer. Hjem og blande det i komposten. Og jeg skal love for, at det giver liv og næring. Aldrig har mormors fuchsiaer været SÅ flotte! De har fået vand og flydende gødning, nøjagtig som de plejer . Så jeg tilskriver hestepærerne succesen.

20120815-205723.jpg


Sommeren pakkes sammen

Nattefrosten har svedet mine mange georginer. Blæsten har forvandlet den våde græsplæne til en glidebane af med et tæppe at blade i gule og brune farver. Fuchiaerne er kæmpe store, men de yderste kviste brækker af, efter at frosten har bidt i dem. Der er ikke andet for, end at starte det store arbejde med at pakke sommerhaven sammen.

Jeg vil helst grave georginerne op, så snart frosten har givet de første sorte blade. Inden stænglerne bliver helt bløde og smattede. Jeg skal nemlig helst have kørt hele planten gennem kompostkværnen, så den fylder mindst muligt på kompostbunken. Det tager flere dage få mig at få dem alle taget op og sorteret. Knoldene kommer i æblekasser, hvor der kommer mærker i alle kasserne, så jeg ved hvilken plante det er. I første omgang bliver de stablet i carporten, så de kan få masser af luft og tørre godt. Efter et par uger, kommer de ind på hylder i mit rum.

Rummet – ja det kræver også en hel eftermiddag at få gjort plads til vinteropbevaring. Søndag eftermiddag, mens Oline og Kurt var til fodbold, fik jeg ryddet op og gjort rent i rummet. De første pelargonier, fuchia og engletrompeter er flyttet ind. Det hele må klippes helt ned, inden det kommer ind. Nu mangler der bare de store potter, men den må jeg have Kurts hjælp til at håndtere. Jeg har reddet mig en rigtig dum arm i løbet af sommeren og den vil stadig ikke makke ret, så jeg må have hjælp til alle de tunge ting.

De planter som ikke kan overvintre, får lov til blive i krukkerne indtil de bliver grimme af vejr og vind. Der er stadig masser af blomster i de spanske margueritter og jeg har suppleret med lyse asters og lyng. Nogle af mine ærteblomster kom lidt sent i gang, så jeg har en stor krukke som stadig blomstre, selv om det er noget uden for sæsonen for ærteblomster.


Drivhuset pakkes sammen

I dag skinnede solen da jeg kom hjem og da Oline skal til dans om onsdagen, spiser vi sent. Der var lige en god times tid der kunne bruges udenfor. Jeg skal ud og sluge alle de soltimer jeg kan komme af sted med, så mine indre batterier kan lades op. Jeg kører på ren solcelleenergi – alternativt på sukker…..
Det blev drivhuset der kom under behandling. Drivhuset er lille, bitte. Kan lige rumme to kapilærkasser og et par potter. Agurker og tomater trives ikke fantastisk godt. Der går alt for nemt meldug og andre dårligdomme i planterne, når der bliver varmt og fugtigt i det lille hus. Jeg drømmer om et “orangeri”. Det skal stå nede i haven, hvor Olines gyngestativ står nu. Der er solskin lige indtil solen forsvinder ned bag naboens hus.

De sidste tomater blev plukket og tomatplanterne klippet i små stykker og smidt på komposten. Jorden fra plantesækkene røg samme vej. Drivhuset blev børstet af og plantespiralerne samlet sammen og sat i hjørnet. Hylderne som om foråret rummer talrige spirekasser og små potter kom op igen. Nu kommer de mest frostfølsomme krukkeplanter ind og holder efterårsferie i drivhuset.

Græskarlygter i keramik kom frem. Jeg har også købt et par enkelte efterårsplanter og sat i krukker. Egentlig synes jeg det er underligt, når potter med efterårsplanter kommer frem. På den her årstid står alle mine krukkeplanter i fuldt flor! Fuchsia’erne er aller flottest nu. Pelargonierne blomstre stadig. Det er kun de etårige sommerblomster der er begyndt at hænge med næbbet.


Skønne farver i maj

Jeg synes, der har været lidt for meget regnvejr i maj. Men haven og stauderne har nydt godt af det. Haven er så smuk nu i maj. Jeg kan ikke lade være med at blive imponeret over de farver naturen kan skabe. Storkenæb i den dybeste lavendelblå, lupiner i mørk lilla, akelejer i sart rosa – næsten hvid. Så meget dybde i farverne. Som tidligere farvehandler ved jeg, at det er næsten umuligt at skabe den dybde og styrke i kunstige materialer.

 


Et nedslidt fuglebræt, to lampeklemmer fra IKEA…..

Jorden i haven er ved at være knastør og staudene har vokseværk. Ikke en god kombination. Heldigvis har jeg stadig lidt vandreserver i mine vandtanke. Jeg har to tanke, som hver kan rumme 1000 ltr. regnvand. Men at gå frem og tilbage med vandkanderne, det gad jeg alligevel ikke. Med en god vandpumpe og uendelige meter vandslange kan der hurtigt laves en vandingsinstallation omme i haven. Selv om pumpen sætter godt med tryk på vandet, så er det alligvel svært at være en lille vippevander nede mellem alle de grønne stauder. Jeg måtte lige improvisere med de for hånden værende materialer. Så et udtjent foderbræt, to lampeklemmer fra IKEA og en havevander blev hurtigt til et fint sprinkleranlæg i staudebedet. Når jeg nu var i gang, så fik bedet langs hækken også en tur og de sidste 300 liter vand dalede ned over urtehaven. Så er den vandtank tom….