Prikket rokokko

Jeg har længe haft lyst til at ombetrække den gamle rokokkostol. Stolen er god at sidde i, fylder ikke meget og er praktisk at have som en ekstra stol, når der er mange gæster til middag.

Men det var ikke rigtig lykkedes mig at finde det rigtige stof. På efterårsferien til Paris havde jeg stofforretningerne på Montmartre i sigte. Helt specifikt Marche Saint Pierre, som med stof i flere etager (og priser) helt sikkert ville have noget spændende at byde på.

På en af de øverste etager i den seks etager høje stofbutik er der møbelstof. Og jeg siger dig, der er noget at komme efter det hus. Imiteret pels, guldbrokader, tyl, tern, striber og farver. I stueetagen er der “almindeligt stof”. Men i takt med, at man stiger op på etagerne, så kommer selskabsstoffer, gardinstoffer og møbelstoffer. Hver etage sit speciale. Det er et eventyr at gå mellem de store, tunge ruller med møbelstof og se de mandlige ekspeditienter – iført hvid skjorte, blanke sko, seler og vest – suse rundt og rulle op og rulle ind, så alt hænger perfekt.

Kurt begyndte at få nervøse trækninger ved Masterkortet, allerede da de første laksko klakkede rundt efter os. Og med god grund. For det var ikke billigt at handle møbelstof, når fru Pehrsson holdt pegefest. Og så trak jeg ham ikke engang med over i nabobygningen, hvor man ellers kan finde ALT i knapper, sytråd, kantbånd, possementsnor og andet tilbehør.


Ny symaskine

Jeg har købt en ny symaskine. En Bernina. En såkaldt “skolemodel”.

I dag gik jeg ind til Guldager i Aarhus og sagde “jeg vil gerne se på en symaskine. Den skal kunne sy i møbelstof, hestedækkener og en gardinsøm i ny og næ”. Jeg fik demonstreret Berninaen og den lignede noget, som jeg kunne finde ud af.

Det har saft suseme været en langstrakte process, at få valgt en ny symaskine. Min gamle Husqvarna har haft mislyde i flere år. Den har for flere år siden fået skiftet nogle hjullejer, og det er tydeligt at høre, at det har den trængt til igen i de sidste år. Til sidst kunne den slet ikke sy bare en enkelt søm, uden at det gik i fisk.

Nu står Oline med sit symaskinekørekort i hånden og vil gerne sy lidt. Så der var ingen vej uden om. Ny maskine. Den gamle Husqvarna købte jeg, da jeg flyttede sammen med Kurt. Så den er vist nået sølvbryllupsalderen.

Jeg har søgt på nettet, spurgt venner og kollegaer. Og fået tyve forskellige svar. Uden at blive nævneværdigt klogere. Så nu lod jeg forhandlerne bestemme. Sagde hvad jeg havde brug for og håber, at jeg har fået en symaskine, som så kan tjene mig de næste 25 år.

20130327-205224.jpg


Rejsegilde

20120804-115226.jpg

Mit lille orangeri er samlet. I alt fald er alle stænger og skruer sat sammen. Det må betyde, at det er tid til et lille, improviseret rejsegilde, inden der skal lægges fliser og sættes glas i.

En stor gryde med pølser, en masse brød i ovnen, kolde drikkevarer og en besked til de som har fulgt slaget gang og hjulpet til. Det blev til en hyggelig aften på terrassen. Ungerne hyggede sig og moslede rundt på trampolinen, mens vi voksne fik en sludder og viftede fluer væk.

Jeg glæder mig SÅ meget, til at få det færdig. Jeg har fundet en billig metalseng på Den Blå Avis, som skal være en sofaseng og have hædersplads i orangeriet. Jeg har købt puder og stof, som skal bruges til sengen. Fire gamle instruktørstole skal ombetrækkes og flytte ned i glashuset. På vores ferie fandt jeg fire glasampler til bloklys. IKEA har leveret billige mygge- og skyggegardiner. Kurt T er sat i tænkeboks til at konstruere et svensk klapbord.

Planter? Selvfølgelig skal der også være planter. Kurt har ønsket sig en vin, så sådan en skal vi have plantet. Måske vil jeg forsøge mig med at dyrke melon næste år. Men ellers skal det være til hygge, til at starte alle mine krukkeplanter, til at forspire blomster og til en enkelt krukke eller to.


Lys i en mørk tid

Julen nærmer sig som et lyspunkt i en mørk tid og så er det bare med at få nogle lyskæder frem fra gemmeren. Hvert år sniger der sig nogle nye lysdimser ind i sortimentet. I år har jeg købt lyskæder i IKEA til vinduerne i stuen. Og så starter det store show med at få ledninger og strøm til at nå sammen. Da vi byggede til i stuen, fik vi sat en del stikkontakter og lampeudtag op, da jeg kender min hang til lamper og lys.
De fleste julelys har jeg døgnur på, så jeg ikke skal suse rundt og tænde og slukke hver dag.


Skule-ugle

Jeg er vild med ugler! Og jeg har en svaghed for udstoppede fugle. For nogen tid siden fandt jeg en udstoppet søpapegøje på QXL.
Jeg har været så heldig, at Kurt har en kollega, hvis mand er konservator. Han har lavet den smukkeste lille hornugle til mig. Nu står den og skuler ud i stuen. Min skule-ugle. Sådan en lille fyr er bestemt ikke gratis, men det er min lille investering i kunst som jeg holder af.


Møbelvals

Den sidste weekend i ferie tog jeg en møbelvals. Nu har møblerne stået i samme position siden vi byggede til i stuen for to år siden, så de trængte i den grad til at blive rørt. I samme ombæring blev alle skabene tømt, for at kunne skubbes rundt i stuen, så det endte med en større hovedrengøring. Men det har også resulteret i, at der ligger en masse småting på spisebordet, som mangler at komme på plads.

Jeg elsker sådan en god gang møbelvals! Der er ikke noget så godt som at få flyttet rundt på inventaret og skabt ny indretning. En disciplin jeg har lært af min mor, som også har haft utallige opstillinger i sin stue. Fra den dag jeg selv kunne skille min stigereol ad, da har mit værelse også været under løbende forandringer gennem årene.

Det er som om jeg overser tingene, når de har stået på samme plads i længere tid. Tingene står der bare, uden jeg får taget ordenlig stilling til, om det nu også er det helt rigtige sted til netop den vase eller det fad. Ting bliver efterhånden stoppet ind i skabe og skuffer, der hvor der nu er plads og pludselig er den velovervejede opstilling af nips og pynt blevet en gang rod. Måske er der noget der skal helt ud.

I farten røg der lige en bestilling på en ny sofa med i valsen…. Der trængte lige som til lidt nyt blod i møbelfamilien. De to hvide sofaer var ikke så pæne mere. De er ni år gamle og ni år med fire katte, ni år med små børn i huset, en hund, småkager, chips og saftevand, det sætter spor…. Desuden synes jeg, at de to sofaer gjorde det rigtig svært at flytte rundt på møblerne. Den ene røg på lossepladsen og den anden står tilbage på lånt tid. Så snart den nye, lilla model kommer hjem fra fabrikanten, så er dens dage endte.