Sommerbørn

Vi vender endnu et kalenderblad og det er blevet den 1. juli. Skolernes sommerferie er begyndt og Oline har 6 lange uger foran sig, hvor hun mest skal lave ingenting.

Hestebørn har også brug for ferie. Til daglig går Gajol på en jordfold og han har hele sommeren kigget langt efter det grønne græs. Så her i weekenden tog han og hans bror på fire ugers sommerferie. Det rene drømmeland for heste. Knæhøjt græs. Og rigeligt af det.

20130701-195438.jpg


Royale håndtryk i Hadsten

20120908-222557.jpg

Hadsten og Hinnerup fejrer 150 året for jernbanen mellem Randers og Århus. Længdebanen er samtidig det som sætter skub i udviklingen af de to stationbyer. Jubilæet er forberedt grundigt og jeg har kunnet følge en masse af forberedelserne fra sidelinjen, for meget er koordineret fra Skovvej 20, hvor jeg jo også har min arbejdsplads.

Kronen på værket er besøg af kronprinseparret! Mary og Frederik besøger både Hinnerup og Hadsten. Oline og jeg tager med Dorte og Gustav på royal eftermiddag i Hadsten. I god tid stiller vi os nede ved indgangen til Modelbane Europa i Hadsten. Vi får en sludder med Torsten og Helmer, som skal tage imod kronprinseparret og vise dem modelbanen.

Hundredevis af mennesker står i septembersolen og venter på damptoget som skal køre fra Hinnerup præcis 14.46 og anløbe stationen i Hadsten 14.55. På slaget kan vi se den sorte røgsky og høre lokomotivets tuden. Det myldre med politi og mine kolleger fra Borgmestersekretariatet har travlt med at få banet vej gennem menneskemyldret.

Frederik og Mary kommer tæt forbi os og Mary tager Olines hånd og hilser på hende. Hun har verdens mest bløde håndtryk, kan Oline fortælle.

Vi dasker lidt rundt og stiller os op på gågaden og ser endnu engang parret, da de går ned gemmen gaden. Her er det Gustav som får et dejligt håndtryk af Mary.

Masser af glade mennesker, en festligt pyntet by. Men det må være begrænset hvad kronprinseparret egentlig ser af en by, når de går gennem den. Overalt er der en kæmpe kødrand af mennesker, som totalt spærrer alt udsyn til gadeudsmykning, vinduespynt og de veteranbiler som var udstillet langs gaden.

20120908-215153.jpg


10 år – selvstændig og på vej

Oline går lige nu ud i livet med syvmileskridt. Det er som om, der er flere år mellem hun sluttede i tredje klasse og nu er startet i fjerde.

Hun har fået et buskort og tager bussen i skole hver morgen. Jeg kører hende til Haslund på vejen til arbejde og hun tager bybussen derfra. Efter skoletid går hun ned til hovedvejen og tager rutebilen til Værum. Hun er stolt over at klare det selv.

Oline er også stolt over at være ude af indskolingen og nu være en del af de store. Selv om hun så rigtigt siger “mor, vi er jo de mindste, nu hvor vi er kommet i mellemtrinnet.”.

Når man kommer i fjerde, er det som om den beskyttende verden i indskolingen har været en lille lukket enklave i den store skole. Først nu er de en del af den store skole. Og med i hatten følger også sådan noget som elevråd. To uger efter Oline er startet i fjerde klasse, stiller hun op til elevrådet. Hun bliver valgt som suppleant for en af sine klassekammerater. Jeg er stolt over, at hun stiller op. Hendes mærkesag er Ipads til alle elever og at hver elev får et skab med lås.

20120824-222601.jpg


Oline på billedskole

20120808-222012.jpg

Sommerferien lakker mod enden for Oline. Skolen starter på mandag. Den sidste uge i skolernes sommerferie byder på masser af aktiviteter for børnene – når forældrene nu er tilbage på arbejdet.

Oline har de sidste to dage været på billedskole henne på Hinnerup Bibliotek. Det har været så nemt, for hun har været med mig på arbejde fra morgenstunden og har trisset over på biblioteket til billedskolens start klokken ti.

Temaet i år har været Street Art. Ikke graffiti! Næ nej, det er alt muligt andet, overraskende kunst som kan få smilet frem hos en forbipasserende. Oline har tegnet og malet på T-shirts’s. Lavet en lille træklods i pangfarver. Fabrikeret en lille plakat med “dagens kompliment”.

Hun har haft et par sjove dage, hvor hun har mødt en masse andre søde piger og fået lov til at være kreativ i timevis, med masser af materialer til rådighed.


Halloween

For hvert år der går sniger halloween og dens traditioner sig mere og mere ind på os. Vi startede med at udhule græskar og sætte lys i udenfor. Det er så dejligt at kunne tænde lys derud, nu den mørke tid er over os. Men i de seneste år har vi udvidet lidt efter lidt. I år har der været trukket spindelvæv ud over lysekrone, spejle og vinduer.
På skolen har Oline fejret halloween hvert år. I år er hun en af de store i SFO’en. De holder halloweenfest, hvor det kun er børnene fra 3. klasse der er med. Ungerne er klædt ud og de spiser blå pasta og drikker rødt blod med bobler. De voksne har lavet en drabelig histore, hvor de skal ud og gå og finde ledetråde og til sidst afsløre, hvem der har myrdet skoleinspektøren. Meget uhyggeligt og smadder skægt.


Løbetid

Kurt og Oline har indført løbetid. Oline er ikke meget for motion. Sport er noget der skal ses i fjernsynet, synes hun. Men torsdag aften er der Søndermarksløb på skolen og både Oline og Kurt skal løbe 5 kilometer. Jeg skal have Coco med i snoren, så jeg må hellere nøjes med at gå 2,7 kilometer. Coco har jo korte ben 🙂
Opskriften på deres fælles løbetræning lyder: Oline løber forrest og bestemmer tempoet. Kurt løber bagved og kommer med ros og opmuntrende tilråb. Når de kommer hjem med røde kinder, er Oline vældig tilfreds med sig selv og sin indsats.



Havefest for Oline

Fredag eftermiddag havde vi tyve glade børn fra 3.a på besøg til havefest. Da Oline havde fødselsdag i marts, var der ikke rigtig tid og overskud til at arrangere en børnefødselsdag. Oline bryder sig ikke om, når der kommer en hel masse børn som roder rundt i hendes ting og sager og har ikke rigtig villet holde fødselsdage for hverken børnehaven eller senere sin klasse. Vi havde derfor aftalt, at når det blev sommer, kunne vi holde en havefest og invitere hele klassen – både drenge og piger. Men sommeren kom og gik i lyntempo, så der skulle træffes en hurtig beslutning.

Fredag holdt Kurt og jeg fri for at dække op og gøre klar til ungernes ankomst efter skoletid. Heldigvis var det tørvejr. Ikke en selvfølge i den her sommer! Vi havde lavet bøf og bagt burgerboller. Lavet skattejagt og gemt snollerposer. Plukket en hel kurv æbler. Købt sodavand og bagt kager. Kurt grillede bøffer og den varme grill blev senere brugt til at smelte læssevis af skumfiduser. Der gik tre hele ruller Marie-kiks til skumfiduserne.

Ungerne spillede fodbold, hoppede på trampolin, hang i pæretræet, klatrede i tørrestativet, gik ud i kornmarken (og fik skældud) klappede kaniner og katte og drak litervis af sodavand.

Der var masser af gaver og Oline brugte resten af dagen og det meste af lørdag på at tælle sine penge. Igen og igen blev de stablet og talt. “Mor, jeg får lyst til at synge Money, Money, Money” proklamerede hun, mens hun endnu engang talte guldet op.

Bedstemor var rekvireret til at gå til hånde, men det hele gik helt glat. Ungerne legede på kryds og tværs og der var kun et par enkelte kriser undervejs. Så vi voksne kunne slappe af med et glas rødvin og bare sørger for at der ikke kom alt for meget skumfidus i pigernes lange hår og at drengene ikke knækkede alt for mange grene i pæretræet.


Dejlige sommerdage i Blåvand

Da vi ankom til Blåvand var der stiv kuling. Oline og jeg måtte nærmest ligge hen over teltstænger og fortelt, for at det ikke skulle flyve væk, mens det blev sat op. Lidt regnvejr har vi også fået. Men i løbet af de ti dage vi har været på Hvidbjerg Strandcamping, har vi haft tre dejlige dage, hvor vi har kunne være ved stranden og bade.

Stranden og badeforholdene ved Blåvand er rigtig gode. Der er lavvandet langt ud og Horns Rev som stikker ca 40 km ud fra kysten, fungerer som bølgebryder både over og under vandet. Standen er bred og hvid. Der er stort set ingen sten og i de dage vi var der, var der hverken vandmænd, alger eller tang i vandet eller på stranden.

Oline er en rigtig vandhund. Hun elsker at bade og er god til at svømme. Det kniber mere med mig. Det skal være virkelig hedt, før end jeg skal en tur i baljen. Jeg er mere til vand a la badekar og spa. Da det var lavvande om eftermiddagen, måtte jeg have fødderne i vandet, for at jeg kunne komme tilstrækkelig tæt på Oline, så jeg kunne holde øje med hende ude i bølgen blå. Hun havde fundet en legekammerat i campingvognen overfor os, så de boltrede sig i vandet. Oline synes det var temmelig mystisk, at hun gik ud i vandet til numsen, men hvis hun gik længere ud, så gik det kun til knæene. Og sådan kunne hun fortsætte et par gange.

Selv om vi havde nogle virkelig varme dage, var det så som så med varmen om aftenen. Men det betød også forholdsvis få mennesker på standen om aftenen. Så var der til gengæld mulighed for at gå tur med Coco og slippe hende løs på stranden. Hun var helt fjollet, når hun spænede rundt i sandet. Hun piskede ud i vandkanten og ind igen. Gravede i sandet. Lykke at møde en anden hund, som hun kunne fjolle med. Hun lignede mest af alt en våd piberenser, rullet i sand, når vi gik tilbage til campingvognen. Heldigvis har hun ingen underuld og tørrer hurtigt og sandet slipper let hårene igen, når hun er tør. Men jeg synes nu vi alligevel fik rigelig sand i sengen….


Bobler af wellness

På campingpladsen er der et lækkert wellness-center. Om formiddagen er der adgang for alle. Også børn. Oline og jeg tager derop en morgen for at tøsehygge. Når vi bor på Hvidbjerg koster det 80,- kroner per person at få adgang til tre timers hygge og luksus.

Og det er virkelig super flot! Alt er så gennemført i materialer, belysning, møbler og musik. Helt fra omklædningsrummenes mørke trælåger på skabene til lysdiodernes stjernehimmel i dampsaunaen. Oline og jeg dypper os i det ene spabad efter det andet. Et sted er der musik under vandet. Et sted er vandet 42 grader og brændende varmt. Udendørs sidder vi i varmt boblebad, vi flyder i saltholdigt vand og Oline tager mod til sig og vipper en træspand med iskoldt vand ned over sig. Vi køler fødderne, mens vi går på forskellige typer strandsten gennem en isnende kold bæk.

Der er tændt op i den fritstående pejs og mens vi sidder på de opvarmede bænke, kan vi file fødder og vaske dem i de små fodkar. Oline er helt oppe at ringe. Hun synes det hele er fantastisk.

Oun beslutter sig for at, den den oplevelse skal Kurt også have. Da vi kommer tilbage til campingvognen, får hun i gang med at klippe og klistre i brochurerne fra wellnescentret og laver et gavekort til sin far. Hvis hun kan få serveret popcorn og en god film, så vil hun og Coco gerne være alene hjemme i campingvognen en aften, så Kurt og jeg kan holde “kærestehygge” i wellness en aften.

Oline bliver forsynet med “Min søsters børn vælter Nordjylland” og en gang guf, mens Kurt og jeg en aften tager op i wellness. Det er rigtig dejligt. Der er fredeligt og roligt på denne tid af dagen, hvor børn er forment adgang. Kurt er specielt vild med den varme grotte, hvor vandet er knald varmt og lysdioder farver vandet skiftevis lilla, grønt, gult og blåt. Det har været gråvejr hele dagen, men netop som vi ligger og plasker i det udendørs saltvandsbassin, bryder solen frem og kaster sine stråler på os og udsigten over klitterne og vadehavet.

Kurt og jeg prøver flere af de forskellige saunaer. Vi indånder varm luft beriget med mineraler, vi får musklerne varmet af strålevarme. Vi er ved at blive kvalt i en dampsauna – det er ikke vores favorit! Ind i mellem kan vi tage et forfriskende brusebad i massagebrusere eller gnide os med frisklavet is fra isbrønden. Vi nøjes med at drikke det gratis isvand, men ellers er der mulighed for at købe andre forfriskninger i baren.

Det kan bestemt anbefales at tage et pusterum i wellnesscentret på Hvidbjerg. Jeg overvejer, om vores 25 års venindejubilæum måske kan fejres her.


Super seje Oline

De sidste tre år har der været afholdt Midsommerstafet i skovområdet omkring Frijsenborg slot i Hammel. Favrskov Kommune bakker op om det lokale arrangement og en rigtig stor andel af deltagerne er da også medarbejdere fra Favrskov Kommune. IT-afdelingen stillede med tre løbere og 4 par ben til 5 km walk.

Oline og jeg indgik et rask væddemål – foreslåte af Oline selv. Hun ville gerne gå med. Jeg gad ikke have hende med, fordi jeg vidste hvordan hun ville gå og brokke sig, få ondt i benen, blive træt, blive tørstig, blive sulten, blive en brokrøv! Vi væddede 100 kr. Hun skulle gå med på hele ruten uden brok.

Og sørme om ikke barnet satte det lange ben foran. Hun ville gerne følges med Erling, så han kunne komme godt gennem turen. Hun tog Dorte og Erling i hånden og så travede hun af sted. På vej op af den laaaaaaange, stejle bakke i skoven mistede jeg hende af syne. Da jeg kom i mål, stod en rødkindet og glad Oline med et glas saftevand i hånden og smilede over hele femøren. En god succesoplevelse for hende – og hendes mor.

Oline blev nummer 165 ud af de 457 deltagere. Og så kom Pehrsson II ind som nummer 209 – 1 minut senere.